El med fremsyn

Fagentrepriser el

Fagentrepriser el

Drop mudderkastningen

Der er ikke noget værre, end når tingene ikke klapper. Og sådan er det desværre mange gange, når mange forskellige håndværkere skal arbejde sammen om et større projekt. Helt naturligt arbejder den enkelte håndværker for at opfylde sin del af opgaven, men desværre bliver indsatsen ikke koordineret med de andre håndværkeres opgaver og tidsplaner. Resultatet bliver en flok frustrerede samarbejdspartnere, der ikke forstår, hvorfor de andre kollegaer ikke er færdige med deres arbejde, så man selv kan komme videre.

 

Kommunikation er nøglen til succes

Hos Midtgaard ApS er kommunikation nøglen til et succesfuldt samarbejde. Når vi står for fagentrepriser el, sørger vi for at bænke alle håndværkere ved det samme bord, blive enige om de enkelte opgaver, ansvar og tidsplaner. Det allervigtigste er dog, at der i hele forløbet er én og kun én overordnet kontaktperson, som al koordinering og tilbagemeldinger går igennem. På den måde sikrer vi, at projektet kører gnidningsfrit og bliver færdigt til tiden – uden fordyrende spildtid!

 

Kommunikativ fagentreprenør sikrer gnidningsfrit resultat

Det kan lyde banalt, men evnen til at indhente viden og få folk til at snakke sammen er det, der skal til for at et projekt lykkes. Vi har set det gang på gang, og har man den rette indgang til mennesker kan alt lade sig gøre. Med Midtgaard ApS på holdet kan du være sikker på, at vi gør alt for at se frem og lave aftaler med de andre håndværkere, inden det er for sent. Med os på holdet opnår du et gnidningsfrit resultat.

 

Vi tager det fulde ansvar

Den helt store fordel ved at lade os tage fagentreprisen er, at vi tager det fulde ansvar for projektet fra start til aflevering. Vi har styr på gældende regler og krav og sætter kun folk på opgaven, som har den rette faglige kunnen og som tænder på et stort projektansvar.

 

Et udpluk af vores projekter:

* Vandværk – El og SRO (Styring, Regulering og Overvågning)

* Forsyning – komplet el-installation ved opførsel af nyt rensningsanlæg

* Haller – projektering af ny styretavle, energioptimering af halbelysning

* Teglværker – komplet maskininstallation

 

Lad os tage en kop kaffe

Har du brug for en virksomhed, der sætter kommunikation og faglighed forrest er vi et besøg værd. Men lad os mødes over en kop kaffe og se om ikke vi kan lave et projekt sammen. Du fanger os på 74421065 eller kontakt@midtgaardel.dk.